Nyheder fra Fælleskøkkenet

Fælleskøkkenets julebag

december 16, 2020

Når julen nærmer sig går de fleste danskere, store som små i køkkenet og bager højtidens småkager, som er en uundværlige del af julen. Fælleskøkkenets madhåndværkere glæder sig hvert år til juleforberedelserne, hvor de traditionelle julesmåkager bages.

Julepakken Fælleskøkkenet sender ud, i juleugen, består af tre forskellige slags julesmåkager:
• Chokoladespecier
• Finskbrød
• Vaniljekranse.

Småkagerne har forskellige dekorative former som pynter kaffebordet – velbekomme.

Småkagens historie
I Danmark er der en lang tradition for at bage småkager. De små sprøde kager har været en del af historien siden middelalderen. Småkagerne var ikke kun til julehøjtiden, men også til fest og ofte brugt som en gave. Småkagerne var dengang mere krydrede og lavet på andre meltyper end den fine hvide hvedemel som anvendes i dag. Før ovnen gjorde sit indtog, blev småkagerne kogt i olie.
Vaniljekransen er af ”nyere” dato ca. 1840’erne og er velkendt med sin vaniljesmag og runde stjerneform med hul i midten. Finskbrød høre også til nyere tids småkager, hvor den er fundet i ”Frøken Jensens kogebog” i 1901. Finskbrød er aflange firkanter med perlesukker og hakkede mandler og nødder på toppen. Om småkagen har relation til Finland er der ikke noget der tyder på. Chokoladespecier eller blot specier er også dateret ca. til 1840’erne. Specierne kan tilsættes forskellige smage - Fælleskøkkenet har valgt at tilføje chokolade. De danske småkager er ikke blot en succes herhjemme, men også ude i verden, især eksport til USA og Asien. Læs mere

Mortens aften

november 11, 2020

Traditionen tro serverer Fælleskøkkenet and til” Mortens aften” som vi fejrer d. 10 november.
Menuen består af mørt andebryst - og lår med kogte hvide kartofler, brunede kartofler, skysauce og rødkål. Fælleskøkkenets madhåndværkere, anbefaler at pifte retten op med lidt surt eller sødt. Dertil byder menukortet også på ris a la mande med kirsebærsauce, lavet på kirsebærsaft fra Frederiksdal, til dessert – Velbekomme.

Morten Bisp
Historien om Morten Bisp og gæssene kom først til Danmark mange år efter at danskerne var overgået til den protestantiske kirke. Derfor skiftede historien også karakter, da Morten Bisp i virkeligheden hed Martin og var katolsk helgen tilbage i 300 tallets Romerrige.
Morten blev som ung mand kaldet til munkehvervet og havde et ry af at være en god og hellig mand, derfor ville befolkningen i Tours vælge ham til biskop. Det var Morten ikke interesseret i, derfor gemte han sig i en gåsesti, men gæssene skræppede op over det uventede besøg. Morten blev afsløret og tvunget til at påtage sig embedet som biskop i byen Tours. Som gengæld på gæssenes afsløring, blev det bestemt at hver hustand skulle slagte mindst én gås og spise den, på den dag, hvor Morten blev afsløret. På den måde fik han hævn over gæssene.
I Danmark spises der både and og gås ”Mortens Aften”. Da gæs var en eksklusiv spise, valgte bønderne i 1800 tallets Danmark, ofte at sælge gæssene og selv spise andre slags fjerkræ til ”Mortens Aften”. Læs mere