Tallerkenen
Hverdagsmad er god når hver portion er tilberedt med faglig omhu
For os – ude ved gryderne – handler køkkenfaglig kvalitet om gode råvarer i sæson og et ensartet højt niveau i fremstillingen. Vores mad skal være velkomponeret i smag og konsistens og varieret efter de fire sæsoner. Og smagt til både i produktionskøkkenet, og når den skal spises. Når maden varmes op før den spises, har den nemlig godt af en sidste tilsmagning og af at få tilsat noget friskt og sprødt. Det giver den bedste syns- og smagsoplevelse. På den måde bliver maden velsmagende og veltillavet.
En hverdagsret smager bedst, når den indeholder de frem grundsmage: surt, sødt, bittert, salt og umami.
I Fælleskøkkenet smager vi maden til i gryderne hver dag. En hverdagsret smager godt, når den indeholder alle fem grundsmage: sødt, surt, salt, bittert og umami. En ret bliver velsmagende på to måder. Først og fremmest ved at retten er sammensat med de fem smage og så tilsat noget god kontrast i konsistens og farver. Stegt flæsk med persillesovs er et godt eksempel: I flæsket finder man umami, det salte og det sprøde. Kartoffelen er blød, det bitre findes i persillen, som også giver et farvepift og det sur/søde i rødbeden.