Ernæringsassistent

Fleksibel medarbejder med interesse for produktion af måltider søges til Fælleskøkkenet i Sakskøbing

 

Fælleskøkkenet søger snarest fleksibel medarbejder på 37 timer om ugen, der kan indgå i vores forskellige produktions- og pakkeområder.

 

Fælleskøkkenet I/S er et selskab mellem følgende tre interessenter: Guldborgsund Kommune, Lolland kommune og Region Sjælland. Fælleskøkkenet er et moderne produktionskøkken, der leverer mad til visiterede og ældre borgere i de to kommuner, samt mad til patienter og personale på sygehusene i Region Sjælland. En samlet produktion, der dagligt svarer til ca. 2500 måltider.

Dine arbejdsopgaver:

  • Tilberedning, udportionering og pakning af kolde og varme retter til Fælleskøkkenets kunder.
  • Medvirke i rengørings- og opvaskeopgaver.

 

Vi forventer du:

  • har uddannelse som ernæringsassistent eller anden relevant erhvervserfaring eller interesse inden for området.
  • kan kontrollere mærkning af maden i henhold til lovgivning og interne standarder.
  • kan se sammenhænge i opgaveløsningen og bidrage til gode løsninger i en travl hverdag.
  • er god til at opsætte og følge systemer samt udføre kontrolforanstaltninger.
  • er fleksibel og omstillingsparat med fokus på det gode samarbejde.
  • har en positiv tilgang til alle opgaver og ser muligheder frem for begrænsninger.
  • medvirker til at styrke og udvikle arbejdsmiljøet på alle fronter.
  • indgår på en arbejdsplads, hvor der arbejdes i teams og hvor LEAN metoden vil være et dagligt arbejdsredskab, som også du skal arbejde med og tage ansvaret for.
  • tager ansvar for at den kulinariske kvalitet, og at den gode kvalitet er i højsæde i hele processen fra råvare til det færdige produkt er pakket og leveret.
  • i hele dit virke, tænker på den spisende / kunden og at din ydelse / dit produkt kan holde hele vejen.

 

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fagligt dygtige og kompetente medarbejdere på alle niveauer.
  • En dynamisk arbejdsplads, i konstant udvikling og hvor der er plads til at komme med nye ideer.
  • Løn og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

 

Der er tale om en stilling på 37 timer i gennemsnit pr. uge, hvori der kan indgå weekend- og helligdagsarbejde. Arbejdstiden planlægges på nuværende tidspunkt mellem kl. 5.00 og kl. 18.00 i tidsrummet fra mandag til fredag. Tiltrædelse snarest muligt og senest 1.12.2021

For yderligere oplysninger kan souschef i Fælleskøkkenet Ninna Bondehøj kontaktes på mail nibo@faelleskoekkenet.dk.

 

Ansøgning:

Send din ansøgning via OFIR på https://www.ofir.dk/resultat/job.aspx?ofirid=b775a2ba

Ansøgningsfristen er torsdag d. 14.10.2021. Ansættelsesudvalget vil bestå af 2 ledere og tillids/medarbejderrepræsentant. Samtaler vil forgå d. 21.10.2021