Elektriker søges til Fælleskøkkenet

Da Fælleskøkkenets faste tekniker gennem de sidste 8 år, har taget beslutning om at videreuddanne sig, søger vi pr. 1.9.2021 en elektriker på 37 timer, som den ansvarlige tekniker i vores virksomhed.

Vil du være en del af vores spændende produktionsvirksomhed, der er innovativ og fremsynet? Kan du med dine evner sikre den daglige drift og se muligheder i at have fokus på produktionsoptimeringer gennem forskellige automatiseringsprocesser? Drives du af en afvekslende arbejdsdag, hvor du ikke kender dagen, før den er gået?  Så vil vi gerne modtage din ansøgning.

Fælleskøkkenet er et stort produktionskøkken, der dagligt fremstiller ca. 2500 færdigretter. Produktionsformen foregår som MAP (Modified Atmosphere Packing) med leverance til Guldborgsund og Lolland kommunes plejecentre og hjemmeboende borgere. Derudover har Fælleskøkkenet også leverance af komponenter til Region Sjællands kostkoncept, der produceres og pakkes som cook chill.  I Fælleskøkkenet er vi 80 fagligt dygtige og kompetente medarbejdere på alle niveauer, der sikrer den daglig drift i tidsrummet fra 5-18.

Om stillingen:

Vi kan tilbyde dig en spændende og afvekslende stilling, hvor du kan få alle dine kompetencer i spil. Vi har en højteknologisk produktion, med de nyeste teknologier inden for storkøkkenbranchen, hvor du som elektriker bliver en central nøgleperson, der skal samarbejde sammen med eksterne servicefolk/håndværkere, produktionsmedarbejdere og produktionsledere fra alle vores teams.

Vi tilbyder dig gode udviklingsmuligheder, frokostordning og en attraktiv sundhedssikring.

 

Dine hovedopgaver bliver:

  • Drift og vedligehold af anlæg
  • Fejlfinding og reparation
  • Procesoptimering
  • Projektopgaver
  • Definering og installation af nyt udstyr
  • CTS
  • Pneumatik
  • Optimeringsopgaver
  • Teknisk dokumentation
  • Tekniske ad hoc opgaver.
  • IT opgaver, både software, hardware og support
  • Drift og vedligehold af udeområder
  • Indgå i vores interne alarmberedskab til vagtselskab

Hvem er du?

Du har uddannelse som industrielektriker eller tilsvarende. Du er nysgerrig på nye teknologier og efterspørger ny viden. Du er ansvarsbevidst og kan strukturere og prioritere dine opgaver, med det for øje hele tiden at sikre en stabil drift. Du er fleksibel og er ”husets mand”, når opgaven skal løses. Dit kendskab til Microsoft Office pakken er bredt og du kan supportere huset, også med de driftsmæssige IT udfordringer.  Endeligt er du udadvendt, empatisk og har respekt for den enkelte medarbejder.

 

Er du interesseret i stillingen?

Send din ansøgning og et fyldestgørende CV til os.

Vi ønsker du kan tiltræde stillingen pr. 1.9.2021, med det sigte at give dig en god overlevering fra vores nuværende tekniker, inden at han fratræder i januar 2022.  Løn, pension og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst fra Dansk El forbund.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte køkkenchef Kirsten Skovsby, via vores kundeservice på faelleskoekkenet@faelleskoekkenet.dk eller på telefon:72411600

Ansøgning sendes via OFIR https://faelleskoekkenet.ofir.com/job/elektriker-soeges-til-faelleskoekkenet-4235483147#mail 
Ansøgningsfristen er søndag d. 4.7.2021. Ansættelsesudvalget består af 2 ledere, den nuværende tekniker og en medarbejderrepræsentant. Samtaler forventer vi vil forgå i løbet af uge 28.

 

Du kan læse mere om Fælleskøkkenet på www.faelleskoekkenet.dk

 

Fritidsjob hos Fælleskøkkenet
Fritidsjob hos Fælleskøkkenet