Testpersoner søges

Læs mere ...
Projektet kort fortalt:
Med midler fra Ældreministeriet til at fremme bedre mad og madoplevelser til ældre i Danmark arbejder Aalborg Universitet sammen med Fælleskøkkenet I/S i Sakskøbing, Lolland og Guldborgsund kommuner på at udvikle en ny emballage med fokus på æstetik, teknologi og bæredygtighed.
Emballagen skal bruges til borgere, der får mad leveret i eget hjem, og det er målet med projektet – Bord Dæk Dig – at den nye emballage udover at se mere indbydende ud, kan give bud på hvordan rå grøntsager holdes friske og søge at gøre det muligt at servere nye danske kartofler, der rent faktisk smager af nye danske kartofler. Det er således målet at emballagen bliver æstetisk interessant, let at åbne, optimal at anrette forskellige portionstyper i, hygiejnisk, bæredygtig og komposterbar.
På baggrund af dette ønsker vi i projektet at afprøve den udviklede ide sammen med personer, som har relation til brugere med henholdsvis kognitive og fysiske udfordringer, samt brugere med fysiske udfordringer – altså hverdagens eksperter i mad og måltider fra Fælleskøkkenet.
Kontakt Fælleskøkkenet, hvis det har din interesse kan du ringe på 72 41 16 00 - så henviser kundeservice dig til en medarbejder fra Projekt Bord Dæk Dig.
Med venlig hilsen
Fælleskøkkenet