koldskål med kammerjunker

koldskål med kammerjunker
 
juni 15, 2021
Koldskål med kammerjunker Skal kammerjunkerne knuses eller halveres før eller efter koldskålen er hældt op? Det er en af sommerens lystige diskussioner over sommerdessertens veldækkede bord. Madhåndværkerne har pisket en æggesnaps og rørt de gode råvarer sammen for at få en fyldig og cremet konsistens. Smagen af koldskålen er let og syrlig sammen med den aromatiske vaniljeduft - velbekomme. Historien om koldskål Koldskål og kammerjunkerne har en rig historie bag sig fortæller madhistoriker Else Marie Boyhus. Opskriften har ændret sig væsentligt siden starten af det 20. århundrede. Fru Constantins Kogebog fra 1902 indeholdt en enkelt opskrift med kærnemælk men de mere almindelige anvendte opskrifter indeholdt ikke mælkeprodukter. Koldskålen blev omkring denne tid lavet af frugt, vin eller øl og serveret med kammerjunker og forskellige makroner eller sukkerglaserede hvedebrødscroutoner. I de tre udgaver blev den serveret som en forret. Kærnemælken som er et restprodukt fra smørproduktionen blev ikke anvendt som menneskeføde, men anvendt som svinefoder, hvilket betød at der gik lidt tid inden alle anerkendte råvaren som mad til mennesker. I løbet af 1920’erne blev kærnemælken en fast del af den nutidige koldskål. Historien om kammerjunker Kammerjunkere er i familie med tvebakken, men den smager sødt som en småkage og er tør som en kiks. Kammerjunkere bliver dog til på samme måde som tvebakken som først blev bagt som en bolle og derefter delt på midten og bagt igen for at få det sprøde bid. Man formoder at eftersom kammerjunken ikke kunne defineres som enten småkage, kiks eller tvebak blev den opkaldt efter lavest rangerende titel inde ved hoffet - kammerjunker eller i forkortet udgave junker. Titlen er ikke uddelt til nogen ved det danske hof siden Christian d. 10.´s tid som regent. Ofte var det unge adelsmænd som havde den titel og arbejdede som lavest rangerende med servicering og opvartning af de adelige eller personer ved hoffet.