Fælleskøkkenet og Corona-pandemien.

Fælleskøkkenet og Corona-pandemien.
 
marts 12, 2020
Hvor regeringen og de centrale sundhedsmyndigheder vil lukke store dele af Danmark ned de kommende uger, har du måske spørgsmål til dine eller din pårørendes leverancer af mad fra Fælleskøkkenet. Du behøver ikke være urolig - Fælleskøkkenet fungerer normalt.

Madleverancer
Vi leverer fortsat dine bestillinger uden problemer, og du vil som tidligere modtage menukort, som du kan bestille fra.
Har du selv kunnet handle ind og sørget for enkelte måltider, kan du bestille ekstra leverancer, så du kan undgå at skulle handle. Her kontakter du vores hjælpsomme kundeteam, der vil gøre alt for at hjælpe dig.

Fælleskøkkenets kundeteam træffes alle hverdage på tlf. 72411600 i tidsrummet fra 8-14.

Vores dygtige chauffører er grundigt orienteret om de retningslinjer, de skal følge, når de leverer maden til hjemmeboende borgere og på plejecentrene. Dette for at sikre dig og dem.

Borgere i karantæne
Skulle det ulykkelige ske, at du er i karantæne, er du stadig sikker på at få din mad leveret. Der skal selvfølgelig tages nogle ekstra forholdsregler; her vil vi gøre alt for at minimere dine gener.

Brugere af dagcentre
Er du bruger af et dagcenter eller et cafeteria, der lukker ned, er du meget velkommen til at kontakte vores hjælpsomme kundeteam, for at aftale leverancer hjem til dig.

Du er selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte os, hvis du er bekymret for corona-pandemiens indflydelse på din madleverance fra os.