Cremet kartoffelsuppe i kartoffelferien

Cremet kartoffelsuppe i kartoffelferien
 
oktober 15, 2020
Fælleskøkkenet markerer uge 42, også kendt som kartoffelferie, på menukortet. Madhåndværkerne i Fælleskøkkenet har lavet en cremet kartoffelsuppe, der er kogt på kartofler, porre, løg, laurbærblade og rundet med fløde. Kartoffelsuppen kan anrettes med stegt bacon og et grønt drys persille – Velbekomme. Kartoffelferie har ændret sig væsentligt for nutidens skolebørn i Danmark. Skolebørnene fra landet samlede i gamle dage kartofler, imens bonden eller karlen gik forrest i kartoffelrækkerne med hest og plov. Skoleloven blev til i 1814, hvor der blev indført tvungen undervisningspligt. Loven tog dog hensyn til at skolebørn fra landet havde en vigtig rolle for familielandbruget. Derfor var der i første omgang friuger til at så og høste.Da kartoflerne fik en større betydning i den danske kost, blev det også i 1823 tilladt at holde skolebørnene hjemme, når kartoflerne skulle høstes. Det var dog svært for lærerene at undervise skolebørnene, når de var væk på skift, for at hjælpe til i landbruget. Derfor blev det i 1899 fastlagt, at kartoffelferien skulle ligge i uge 42.