Bankekød med luftig kartoffelmos og bagte rødbeder

Bankekød med luftig kartoffelmos og bagte rødbeder
 
februar 16, 2021
Fælleskøkkenets madhåndværkere serverer i denne uge en klassisk dansk ret - bankekød. Bankekødet kommer fra udskæringen af okseinderlår og er i en velsmagende skysauce, der er lavet på oksekødsfond, svitsede løg, laurbærblade og rundet af med fløde. Retten serveres sammen med luftig kartoffelmos og bagte rødbeder. Fælleskøkkenet madhåndværkere anbefaler at hakke lidt frisk persille på, så retten får et flot farvespil – velbekomme. Årstidens grøntsager De fleste af os har stiftet bekendtskab med rødbeden i syltet form, men Fælleskøkkenet benytter også den flotte og velsmagende rodfrugt til hovedretterne. Rødbeden er en rodfrugt der er rig på farvestoffet betanin, der giver den flotte karakteristiske farve. Derudover er rødbeden rig på jern og C-vitamin.