Råvarer

Vi udvælger råvarerne til din mad

Vi anvender overvejende danske og bæredygtige kvalitetsråvarer og vores mål er at anvende dem fra lokale producenter, som vi er omringet af her på Lolland og Falster.

Vi har et tæt samarbejde med lokale jægere om at få vildretter på menukortet, såsom fasaner, gæs og andet vildt. Når vi anvender vildt fra lokale jægere, er det vigtigt for os, at udnytte ressourcen til fulde. Vores udfordring er, at vi laver mad til rigtig mange mennesker på en gang. Derfor har det krævet mange forsøg og smagstest, at komme frem til den helt rigtige ret. Vi koger på skroget, bryster og lår laver vi ved siden af, og de små stykker kød bruger vi til dem, der skal have findelt kød. På menuen har vi haft guleærter med sprængt grågås, dåvildt ragout fra Krenkerup og meget mere.

Vi har også udviklet vores egen hjemmelavet is. Isen er lavet på råmælk fra lokale køer fra øen. Ideen med at lave is af råmælk, er at kunne tilbyde en enestående smagsoplevelse til borgere. Råmælken har en høj fedtprocent, højt protein og mineral indhold, hvilket er ideelt i det daglige energiindtag.

Vi arbejder på en energitæt is til småtspisende. Du kan få isen med forskellige smage, blandt andet kirsebær fra Frederiksdal og nye smagsvarianter er på vej.

 

Divider spacing
Divider
Divider spacing
Lokale råvarer Vi udvikler os hele tiden. Vi holder løbende kurser om sammensætning af retter og smage. Vi bruger for så vidt muligt lokale råvarer. Afspil video
Divider spacing
Divider
Divider spacing